Guldpigerne
Efter sæsonens første nederlag sidste weekend mod Sanderum, så var kravet søndag formiddag en sejr til Vindinge BK’s U14 piger over Marienlyst, hvis 1. pladsen i puljen skulle sikres. En flok fokuseret og spændte piger var klar til kamp og efter et nervøst første kvarter, så fik VB’s piger styr kampen og til slut i første halvleg kunne Josefine med enorm vilje og fight bringe VB fortjent på 1-0. I anden halvleg kæmpede piger med alt hvad de havde og holdt et godt spillende Marienlyst stort set væk fra chancer. Alligevel lykkedes det Marienlyst at udligne til 1-1 med ca. 10 minutter igen. Hurtigt fik VB’s piger rejst sig og viste at de ville vinde. Efter et veludført hjørnespark bankede Katrine bolden direkte i kassen til 2-1 med ca. 5 minutter igen. De sidste minutter bevarede pigerne trods pres fra Marienlyst roen og Filippa lukkede kampen i sidste minut med en sikker scoring til 3-1. Flere af pigerne spillede deres bedste kamp i sæsonen og til trods for savnet af Agnes, der med en forrygende sæson var til DBU’s talenttræning, så viste pigerne at de kan nå langt med vilje, fight og opbakning til hinanden… og så er de faktisk ret formidable til at spille fodbold. Med kun et nederlag, en uafgjort og 9 sejre, så kan Vindinge BK’s U14 piger nu helt velfortjent kalde sig vindere af i U14-pige 8M rækken på Fyn – og dermed Fynsmestre – stort tillykke til Anni, Agnete, Andrea, Agnes, Ajla, Laura, Josefine, Katrine, Sofie, Shahd og Filippa.
Mikael Fauerholm